Den 20. udgave af Tour de Ski er overstået. Om en måned afgøres de Olympiske Lege på de samme baner. Så hvad lærte vi egentlig af Tour de Ski med henblik på, hvad der venter forude? Vores chefredaktør, Kjell-Erik Kristiansen, opsummerer og reflekterer efter Touren i denne klumme.

Tour de Ski er slut. Den 20. udgave er historie. Om en måned afgøres de Olympiske Lege på de samme baner. Så hvad lærte vi egentlig af Tour de Ski med vores fokus på, hvad der venter?

Læs også - Hvor kan man se vintersæsonen 2025/2026: traditionel langrend, skiskydning og OL

Klæbo – og risikoen for et kedeligt OL

Johannes Høsflot Klæbo skrev historie. Han tog sin femte samlede sejr. Han bliver historisk i næsten alt, hvad han gør lige nu. Risikoen er, at de Olympiske Lege i Val di Fiemme kan blive ret kedelige på grund af Klæbo.

Det anses for næsten umuligt at gentage de seks guldmedaljer, han vandt ved VM i Trondheim i sidste sæson. Men i betragtning af hvor dominerende han er, kunne han også gøre det ved OL.

Norges luksusproblem – som kan blive dyrt

Norges dominans på herresiden er ikke blevet mindre; tværtimod. Nye navne som Mattis Stenshagen og Lars Heggen blev blandet ind, mens den genfødte Emil Iversen var bedre end nogensinde.

Norge kunne sandsynligvis stille tre herrehold ved OL, som alle ville være bedre end, eller i det mindste på niveau med, det næstbedste hold. Problemet er, at de norske skiløbere kvalificerer sig til udmattelsespunktet og risikerer at ankomme til OL uden topform.

Som mange siger, hvad skal Emil Iversen mere gøre for at blive udtaget? Nu har han brug for tiden op til OL til at genoplade, finde sin topform og levere sit livs OL.

I stedet skal han kæmpe mod Krüger, Fjorden Ree og andre i et brutalt hårdt norsk mesterskab i Steinkjer. Lad os for eksempel sige, at Fjorden Ree vinder to nationale titler. Så har landsholdsledelsen virkelig rodet tingene til og skabt problemer, der kunne have været undgået.

Læs mere: To nye norske langrendsløbere bekræftet til vinter-OL 2026

Diggins – og det tomrum hun vil efterlade

På kvindesiden er Jessie Diggins stjernen i Tour de Ski. Det er imponerende, hvor målrettet hun arbejder hen imod de mål, hun har sat sig. Hun klager sjældent, har en tankegang, som de fleste andre skiløbere aldrig oplever, og en unik evne til at grave dybere end nogen anden.

Men hvad sker der, når Diggins trækker sig tilbage efter denne sæson? Dybden på det amerikanske kvindelandshold er svagere end den har været i lang tid.

Diggins bliver farlige ved OL, især når de mest formidable rivaler på papiret viser tegn på svaghed. Det svenske hold ser mest bekymrende ud. Frida Karlsson og Ebba Andersson er begge langt fra den form, de havde ved VM i Trondheim. Der er ikke meget tid til at finde den igen.

Sveriges bedste langdistanceskiløber lige nu er Moa Ilar. Hun faldt fra under den sidste etape af Tour de Ski, og de 200 World Cup-point, hun mistede der, kan være nok til at koste hende den samlede World Cup, for eksempel til Diggins.

Svenskerne kan dog trøste sig med at have Jonna Sundling på hjemmebane. Hvis nogen finder topformen til store mesterskaber, så er det hende.

Den svenske og finske krise

Der er dog en krise blandt de svenske mænd. Den værste Tour nogensinde. Den gamle mester Torgny Mogren blev kritiseret for at sige, at det ville blive svært at finde otte svenske mænd, der er gode nok til OL.

Men han har en pointe.

Jens Burman og Calle Halfvarsson er helt ude af diskussionen. William Poromaa kan ikke finde formen. Og pludselig hviler en stor del af ansvaret på skuldrene af Edvin Anger, som aldrig har deltaget i OL.

En lille lysstråle i mørket: den tidligere juniorverdensmester Anton Grahn stod på podiet i sprinten, der blev afholdt på den kommende olympiske bane.

Hvis det ser mørkt ud for de svenske mænd, er det bælgmørkt for det finske hold. Stjerner som Niskanen, Pärmäkoski, Hakola og flere andre forsvandt undervejs. Indtil Jasmi Joensuu reddede det, der kunne reddes, med en spurtsejr i Val di Fiemme på næstsidste etape, havde Finland ikke taget en eneste World Cup-podium i vinter. Det er svært at se, hvordan de skal vende det på én måned.

Små nationer, store øjeblikke

I skyggen af ​​Klæbo og Diggins var der stadig masser at fejre for nationer, der ikke dominerer lige så stærkt.

Tyskland fejrede Coletta Rydzeks andenplads i Toblach og Jan Stölbens sidste optræden i Val di Fiemme. Ellers er de tyske rækker usædvanligt tynde.

Bedre nyheder for nabolandet Østrig. Teresa Stadlober kæmpede sig til andenpladsen samlet og var tæt på etapesejre. Derudover holdt Benjamin Moser sig overraskende nok blandt de bedste i den samlede stilling i lang tid. Samtidig blev stjernen Mika Vermeulen tvunget til at trække sig.

Italienerne vil ikke være ufarlige på hjemmebane. Det er imponerende, hvordan veteranen Federico Pellegrino altid formår at kæmpe sig frem. Derudover gør unge Elia Barp betydelige fremskridt.

I den meget omtalte massestart med heats sluttede den relativt ukendte Leonie Perry fra Frankrig på fjerdepladsen, mens polakkens Eliza Rucka-Michalek satte personlig rekord med en sjetteplads. Canadas Alison Mackie satte også personlige rekorder på kvindesiden, og briten James Clugnet sluttede på femtepladsen i gruppestarten.

Et nyt format – og politiske skygger

En nyhed var massestarten med heats i Toblach. Det fem kilometer lange løb havde flere nationer i spidsen. Amerikaneren Gus Schumacher tog sin anden World Cup-sejr. Men formatet var ufærdigt og uforståeligt for mange. Gruppeinddelingen var tilfældig, forholdene varierede meget, og tv-produktionen formåede ikke at levere resultater.play tidsforskellene mellem grupperne tydeligt.

Der var også lidt politik. Især da FIS' nye hovedsponsor, Aserbajdsjan, var synlig både på startnummeret og rundt om stadionet i Toblach. Det er en yderst kontroversiel aftale. Aserbajdsjan er beskyldt for krænkelser af menneskerettighederne og er i konstant konflikt med nabolandet Armenien om Nagorno-Karabakh.

Armeniens Mikael Mikaelyan tapet sponsorens navn over og fik en bøde af FIS. Men jeg formoder, at ukrainerne ville have gjort det samme, hvis Rusland havde været sponsor. For Mikaelyan var det næppe et nemt valg. Husk, at dette også er hovedsponsor for verdensmesterskaberne i Falun i 2027.

Rusland var – i det mindste delvist – tilbage i folden. De to unge skiløbere, Savelii Korostelev og Dariya Nepryaeva, leverede stærke præstationer og undgik det værste mediepres. Mest opmærksomhed gik dog til deres træner, Egor Sorin, som var til stede uden akkreditering og blev jagtet af medierne under hele Touren.

Er du interesseret i traditionel langrend? Klik HER og læs mere om det.