I langdistanceskiløb, ligesom i enhver udholdenhedssport, er den fysiske form den afgørende komponent i en atlets præstation, men uden en stor mental kapacitet vil man ikke være i stand til at opnå succes. 

En skiløber skal være mentalt stærk og taktisk kyndig for at slå rivaler. Nogle er født til at være frygtløse kæmpere, og andre knækker under pres, men det fantastiske er, at alle kan træne deres mentale styrke.

I dagens sport er mental træning blevet et begreb, som alle professionelle atleter kender. Mange atleter laver mentale øvelser i deres daglige træningsprogram, men mange lægger stadig ikke meget vægt på mental træning. Forskellige teknikker og metoder anvendes i mental træning for at styrke en atlets mentale kapacitet.

Grundlæggende set beskæftiger mental træning sig med den direkte indflydelse af psykologiske processer på bevægelse. Dette omfatter specifikke kognitive strategier, der bruges til at optimere bevægelser. Dette opnås ved gentagen, intensiv "gennemtænkning" af en optimal bevægelsessekvens, men uden samtidig udførelse.

Det bredere mental træningsbegreb, der anvendes i dag, omfatter også alle tanker og følelser i konkurrencesport. Trænbare områder, der tilhører den omfattende definition af mental træning, er fokus, motivation, mental styrke og mental forberedelse til konkurrence.

Naturligvis har enhver atlet forskellige mentale styrker og svagheder, men i de fleste tilfælde har sceneskræk og stresssituationer under konkurrencer indtil videre været en fjende for en konkurrenceatlet. Mental træning kan hjælpe med at genkalde sig toppræstationen, når det gælder mest under konkurrencen. Når konkurrencen nærmer sig, kan en atlet sætte sig selv tilbage i den bedste konkurrencesituation og visualisere den høje følelse fra den tid. Man kan også bruge meditativ musik til at opnå optimal afslapning før konkurrencen.

Et af de mest kritiske aspekter ved mental træning i langdistanceskiløb er ikke at miste sine mål af syne, hvilket kan ske efter timevis af skiløb. En skiløber skal holde fokus i længere tid, og nogle gange kan tankerne skifte til trivielle ting. Med visse mentale øvelser kan dette uønskede koncentrationssvigt undgås. Derudover kan fordelene ved kognitiv træning også have en positiv effekt på andre områder af livet. For eksempel træner det fokus og beslutsomhed i skolen eller i arbejdslivet.

Lad os se på nogle nyttige mentale øvelser, der kan hjælpe dig med at blive en stærkere skiløber. Medstifteren af Tysk Mentaltræner AkademiAndreas Mamerow, en berømt mental coach, har nogle gode tips til dem, der ønsker at styrke deres mentale kapacitet.

Klare mål: Klart formulerede mål fører til bedre præstationer i konkurrencer. Vage mål står ofte i vejen for atleter og hold. Først når der er sat klare mål, ved atleter og hold, hvad de træner til, og hvordan de kan nå dem.

Lær at aktivere potentiale: Evnen til at huske den følelse, der opstår, når du har opnået din atletiske toppræstation, kan hjælpe dig i konkurrencesituationer.

Positive affirmationer: Disse hjælper med at håndtere fiaskoer, samtidig med at man forbliver motiveret. Til dette skriver du korte, positivt formulerede sætninger i førstepersonsform og nutid. Eksempel: "Jeg tænker positivt." "Jeg er fokuseret."

Sig stop: Denne øvelse hjælper med at forebygge negative humørsvingninger og selvtillid. Så snart du indser, at du tænker: "Jeg klarer det aldrig" eller "de andre er meget bedre end mig", så forestil dig et stopskilt og sig til dig selv: "Stop!".

Korrekt selvvurdering: Mentale styrkeøvelser handler ofte om at træne realistisk selvvurdering, såsom prædiktiv træning. En mulig øvelse til dette kunne være: Hvor længe kan du holde vejret? Derefter laver du en prognose og tjekker, hvor længe du kan holde vejret. Jo mere præcis den indledende prognose er, desto bedre kan du selv vurdere din sportslige præstation. Ved at vide præcis, hvad du har, og hvad du ikke har, kan du præcist måle din præstation. Det giver dig en masse selvtillid.